Det altafgørende snit

Jødiske drengebørn bliver omskåret, når de er otte dage gamle, af overrabiner Bent Lexner. Den religiøse omskæring må kun udsættes, hvis drengen er syg. På billedet ses en omskæring af jødiske drenge i Israel. – Foto: .

Jødernes religiøse praksis med at omskære små drengebørn på ottendedagen møder skarp kritik fra flere sider. Men flere forsvarer også omskæringen, fordi den har så afgørende betydning for den jødiske identitet

I over 3000 år har jøder omskåret deres drengebørn. I dag omskæres cirka 30 jødiske spæde drenge om året i Danmark, og endnu flere muslimske drengebørn bliver omskåret. For jøderne er det et religiøst ritual, de vil gå langt for at bevare. Det er her, selve den jødiske identitet eller en meget stor del af den ligger begravet. Det er den dag, den lille dreng får sit navn er man ikke omskåret, er man ikke en rigtig jøde.

Indgrebet på barnekroppen er det eneste religiøst funderede indgreb, som samfundet i dag accepterer. For nogle år siden blev det forbudt at omskære piger og kvinder. Skulle nogle alligevel finde på at snitte i hendes kønsorganer, risikerer de op mod seks års fængsel for at overskride straffeloven.

Indgrebene på piger og kvinder har store alvorlige, fysiske følger i modsætning til drengeomskæringen. Men også her har Sundhedsstyrelsen haft læger i kikkerten, der ikke har gjort deres arbejde godt nok. Det har været ved muslimske omskæringer, at nogle privatlæger har snittet for meget eller forkert, så det er gået ud over drengens kønsorgan.

Og de indberetningssager fik i 2005 Sundhedsstyrelsen til at udarbejde udførlige retningslinjer for, hvordan indgrebet skal foregå hvem der må føre kniven, og hvem der står til ansvar, hvis noget går galt, eller hvis retningslinjerne ikke følges.

I vejledning for omskæring af drenge under 18 år blev det også præciseret, at der skal være en læge til stede ved indgrebet. Det er lægen, der er ansvarlig for indgrebet. Men lægen behøver ikke at føre kniven. Herhjemme er det overrabbiner Bent Lexner fra Det Mosaiske Troessamfund, der omskærer de jødiske drengebørn på ottendedagen i tråd med, hvad der står i 1. Mosebog. Han har taget en speciel uddannelse i det og har altid en læge til stede.

Men på trods af det og på trods af, at Sundhedsstyrelsen har skærpet kravene til hygiejne, operationsteknik og andre omskæringsforhold, er der stadig en række fagfolk og foreninger, som vil have gjort den religiøse omskæring af drenge forbudt. De mener, at det er et overgreb på drengekroppen.

En af dem er Kim Sejr, formand for Foreningen mod Drengeomskæring.

Ingen skal have lov til at skære i børn, før de selv er myndige og kan bestemme over deres egen krop. Vi har en lov, der forbyder, at man tatoverer unge mennesker under 18 år, fordi man er bange for at skamfere kroppen. Samtidig har vi ingen lov, der forbyder, at man amputerer et organ fra et drengebarn. Det hænger ikke sammen. Det er et knæfald for både islam og jødedommen. I virkeligheden burde det være barnets tarv, der vægtes højest og ikke gamle religiøse ritualer, siger Kim Sejr.

Han mener ikke, at der burde skelnes mellem omskæring af kvinder og mænd, piger og drenge selvom han erkender, at det er et mere omfattende indgreb, når piger, ofte ifølge afrikansk kultur, er blevet omskåret.

Hvor de jødiske drenge er helt spæde, er de muslimske drenge ofte noget ældre. Ifølge Kim Sejr har der været eksempler på drenge, der har været op til 11 år, som har nægtet omskæringen drenge, der har været rædselslagne for det.

Der har man lagt dem i total bedøvelse. Det er fuldstændig vanvittigt. For på den måde hindrer man, at de gør modstand og tvinger barnet til det. Men voksne skal ikke bestemme, om barnet skal omskæres. Hvis barnet ønsker det, må vedkommende tage den beslutning, når han er myndig, siger Kim Sejr.

Flere læger kræver et forbud, og også Børnerådet mener, at drengen selv skal bestemme. Børnerådets formand, Charlotte Guldberg, understreger også, at der ikke burde være forskel på drenge og piger og blandt andet derfor skal der være en lov mod drengeomskæring, mener hun.

Derfor er Børnerådet og Det Etiske Råd gået sammen om at udarbejde undervisningsmaterialet Mærker for Livet, som danske skolebørn lige nu sidder og diskuterer i klasseværelserne i forbindelse med dette års Etisk Forum for Unge. Her skal eleverne diskutere forskellige indgreb på kroppen, som ikke har nogen medicinsk begrundelse nemlig tatoveringer, piercinger og omskæringer. Børnerådet håber, at det kan sætte gang i debatten om drengeomskæring.

Som samfund har vi et ansvar for at forholde os til omskæring. Vi håber på, at Mærker for livet kan være med til at rejse debatten i samfundet. Vi håber, at børnene og de unge selv kan blive bevidste om, at der eksisterer drengeomskæring, og vi vil gerne skabe en dialog med børnene og de unge, siger Charlotte Guldberg.

Men mens Børnerådet er klar i mælet, er Det Etiske Råd delte i spørgsmålet, om drengeomskæring skal forbydes eller fortsat være lovligt og har, i modsætning til ved piercinger og tatoveringer, således ikke en fælles holdning til omskæring af drenge. Rådets formand er enig med Børnerådet i, at der bør være et forbud mod at omskære drenge under 15 år. Men det er dr.med. professor Thomas G. Jensen ikke enig i.

Det er for drastisk at forbyde det. Der er ikke lige så omfattende gener ved det som ved pigeomskæring. Desuden skal man respektere folks muligheder for at bestemme over eget liv og deres børns liv, siger han.

Overrabbiner Bent Lexner og overlæge samt jøde, dr.med. Henri Goldstein afviser blankt at udskyde omskæringen af drengene, til de er gamle nok til selv at bestemme. Henri Goldstein peger på, at det mere end 3000 år gamle påbud om omskærelse er en af de mest fasttømrede jødiske leveregler, der findes.

Det er næsten alle jøder, der får deres drenge omskåret. Også dem, der ikke praktiserer jødedommen dagligt. Det er mere end et bibelsk påbud. I dag er det en folkelig tradition. Og tradition binder meget mere i jødedommen end i andre religioner. Det, at det er en gammel tradition, vægter mere end noget andet. For det handler ikke bare om at slå op i Bibelen. Det er et kulturelt særkende. At droppe omskæringen på ottendedagen svarer til at acceptere, at ens søn ikke skal have en identitet på et senere tidspunkt, siger han.

Mange jøder verden over er dog begyndt at erstatte den rituelle omskæring, Brit Milah, med ritualet Brit Shalom. I USA er der således en voksende bevægelse af jøder, der ikke fjerner hele forhuden på deres drengebørn, men giver et prik med en nål, så der kommer et par dråber blod.

Men ifølge Anne Line Dalsgård, antropolog og lektor ved Aarhus Universitet, skal man være varsom med altid at sætte individet i centrum. Hun mener, vi som samfund bør overveje at tolerere omskæring af drenge, fordi det relativt lille indgreb for mange mennesker er betydningsfuldt.

- Vi individualiserer alting og ser ikke individet i en større sammenhæng. Det er ikke isolerede individer, som oplever omskæringen på deres krop, men personer, som deltager i sociale netværk med alt, hvad dertil hører af socialt pres, fælles erindringer og følelser af forbundethed, siger hun.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk